Courage Coaching

Courage Coaching er et helt nyt 9-ugers coachingforløb designet specifikt til kvinder, som jeg introducerer i forbindelse med udgivelsen af Debbie Fords nyeste bog “Courage – Overcoming Fear & Igniting Self Confidence”, der udkommer i morgen den 24. april.

Debbie Ford - CourageSom en af meget få coaches i Danmark, har jeg uddannet mig i Debbie Fords Courage Coaching Proces, som er et 9-ugers intensivt og dybt spirituelt funderet coachingforløb baseret på bogen. Under uddannelsen til Courage Coach har jeg haft mulighed for at læse dele af bogen, som jeg personligt synes, er hendes bedste til dato. Du kan selv læse mere om den her.

Courage Coaching forløbet er en unik coachingproces, der er designet til at styrke dig indefra og ud. Den vil løfte dig ud af din frygt og usikkerhed og ind i en helt ny verden af frihed, styrke og selvsikkerhed.

Under forløbet vil vi arbejde fokuseret på at forbinde dig med din indre modige kriger – den del af dig, som alle vi kvinder har i os, og som hver dag kæmper for at træffe modige, selvsikre valg hen mod vores dybeste drømme og ønsker.

Jeg vil guide dig gennem syv grundlæggende principper (“The Seven Codes of the Courageous Warrior”), som ultimativt vil føre dig ind i et helt nyt niveau af mod, autenticitet og power. Du vil få styrket din selvkærlighed, komme til at se dig selv i et helt nyt lys og gøre ting, du aldrig troede var muligt.

I bogen skriver Debbie bl.a.: “At the end of our journey, we come back to love. Ultimately, when we love all parts of ourselves, when we bless all of ourselves, when we honor all of our history and all of our insecurities, doubts, worries, and fears, we become the women we always wanted to be. The greatest act of love is to bring courage where there has been none and to bring confidence where we feel insecure. That is the love we’ve all been waiting for. And that is the love that is you.”

Hvis du lader frygten stoppe dig i at nå dine mål, være det powerfulde menneske, du var født til at være, bede om det, du har brug for eller få den kærlighed, du ønsker dig, kunne Courage Coaching være et forløb for dig.