Har du brug for enkeltstående skyggesessioner?

Hvis du står (akut) i en situation, du gerne vil have klarhed på – og et skyggeperspektiv på –  kan jeg coache dig i enkeltstående skyggesessioner.

Vi bliver ofte konfronteret med nye sider af os selv, når vi står i nye situationer.

Det kan fx være, at du støder på skyggesider (hidtil ukendte eller uerkendte sider af dig selv), når

  • jobbet ikke længere føles rigtigt
  • du går ned med stress
  • du bliver skilt
  • du bliver forelsket
  • du bliver forælder
  • du mister en elsket
  • du bliver syg
  • du ikke længere kan “kende dig selv”
  • du kan mærke, at der er “mere i dig”, men ikke selv kan bringe det frem
  • du savner adgang til dit lys eller dine positive sider

Mange af os oplever et livsvendepunkt – typisk omkring 40-års alderen – hvor vi mærker en pludselig (eller snigende) følelse af tomhed, meningsløshed og forvirring.

Skyggen – og det ulevede liv – banker på.

Vi kan enten ignorere dette, fortrænge det eller håbe på, at følelsen forsvinder af sig selv igen. Eller vi kan kigge indad. Og undersøge – med oprigtig nysgerrighed – hvad der gemmer sig under overfladen. Hvad der vil have vores opmærksomhed. Hvad i os, der er klar til at komme ud af skyggen.

Dette er – uanset hvor hårdt det føles i situationen – en fantastisk mulighed for at lære os selv bedre at kende. På et langt dybere plan.

Det er også – desværre – svært at gøre selv. Skyggen er jo netop tricky. Den gemmer sig. Vi kan ikke selv se vores blind spots. Vi har svært ved at “buste” os selv. Derfor kan vi få brug for en, der kan guide og facilitere processen.

Hvordan foregår sessionerne?

Sessionerne foregår over telefonen (eller Skype).

Hvorfor foregår sessionerne ikke face-to-face?

Fordi jeg benytter mig af integrative coaching, som er baseret på dybe visualiseringsøvelser, hvor du (ofte) sidder med lukkede øjne og bliver guidet via spørgsmål.

Dette fungerer (mindst) lige så godt ved, at du sidder i dine egne trygge, rolige omgivelser. Du sparer også tid og transport – og geografi er ingen hindring.

Hvad koster enkeltstående skyggesessioner?

1 skyggesession 1.000,00 kr. + moms
3 skyggesessioner 2.750,00 kr. + moms

Jeg tilbyder dig en 20 minutters gratis prøvesession, hvor du kan få en fornemmelse af, hvordan det er at blive coachet på denne måde. Book din gratis prøvesession her.