Healing Your Heart-coaching

Healing Your Heart forløbet er baseret på Debbie Fords bog “Når kærligheden os skiller” (Spiritual Divorce). Det handler om at hele dit hjerte efter et brud (nyt eller gammelt) og vil støtte dig i at lægge den bagage fra dig, der forhindrer dig i at opleve et nyt og velfungerende parforhold. Du bliver guidet igennem en proces, der vil støtte dig i at give slip på gammel smerte, skuffelse, skyld og skam.

Healing Your Heart er ideelt til dig, der

  • er separeret, skilt, ulykkelig eller bare utilfreds i dit parforhold
  • er på vej ud af et parforhold
  • har svært ved at komme videre efter et brud
  • næsten har mistet troen på, at du kan få et velfungerende parforhold igen, fordi det er gået galt nogle gange
  • er træt af at gentage de samme parforholdsmønstre igen og igen

Det første skridt hen imod at hele dit hjerte og lære at elske igen, er at være ærlig over for dig selv og afdække den smerte og det tab, som du kan have oplevet i forbindelse med et brud/skilsmisse.

Du bliver nødt til at være villig til at gå dybt ind i din indre verden for at afdække alle de overbevisninger, du har skabt og alle de betydninger, du har tillagt forskellige oplevelser fra dit forhold. Det, vi kalder for din “historie” omkring dit forhold.

Under Healing Your Heart forløbet vil du

  • afdække alt det, der står i vejen for, at du kan hele dit hjerte
  • se, hvordan smertefulde oplevelser kan bruges som en katalysator til at blive mere kærlig over for hele dig selv
  • lære at tune ind, anerkende og ære dine følelser, så du kan være i stand til at bruge dem frem for, at de bruger dig
  • kigge nærmere på den historie, du har skabt i forbindelse med dit forhold/skilsmisse
  • blotlægge og forandre alt det, du gør, som forhindrer dig i at skabe, opleve og fastholde de sunde og nære forhold, som du ønsker i dit liv

De fleste af os vil helst begrave smerten og følelserne fra vores forliste forhold så dybt som muligt. Det er naturligt at fornægte smerten og prøve at slippe væk fra den. Men vi kan ikke hele det, vi ikke vil mærke. For virkelig at kunne hele dit hjerte bliver du nødt til at anerkende og mærke det, der er og være villig til at gå ind i dig selv og afdække alt det, du så hårdt har prøvet at gemme væk.

Det kan føles skræmmende at gøre. Men for at kunne gå fra at føle dig magtesløs i forhold til dine omstændigheder til igen at føle dig stærk og fuldt ud ansvarlig i dit liv, bliver du nødt til først at se dit tab, din frygt, din skam, din sorg, din vrede og din fornægtelse i øjnene.

Dette coachingforløb vil for altid ændre, hvordan du ser dig selv, hvordan du er sammen med andre mennesker og hvordan du agerer i dine omgivelser. Uanset om du er ved at blive skilt, tænker på at blive det, har været det længe, men fortsat sidder fast i smerten, vil forløbet give dig et nyt perspektiv på dit liv. Du vil komme til at lære dig selv at kende på et helt nyt niveau, og det vil hjælpe dig til at åbne dit hjerte igen og genskabe din lyst til livet.

Efter et personligt Healing Your Heart forløb vil du have

  • transformeret din smerte og mærket en ny styrke
  • genopbygget din selvrespekt, dit selvværd og din selvkærlighed
  • helet dit hjerte, så du kan begynde at kunne elske igen
  • skabt en inspirerende, ny vision for dit liv
  • “genopfundet” et liv fyldt med mere kærlighed, glæde og inspiration
  • mærket en større lethed i dit liv og set lysere på din fremtid

Et personligt Healing Your Heart-coachingforløb strækker sig over 13 uger. Sessionerne foregår over telefonen/Skype på et fastlagt ugentligt tidspunkt, og hver session varer ca. 90 min. Healing Your Heart-coaching er anderledes end ”traditionel” coaching, idet du som klient en del af tiden har lukkede øjne og bliver guidet gennem visualiseringsøvelser.

Igennem de 13 uger bliver du bl.a. guidet til at kigge på temaer som: forholdets historie, accept, overgivelse, tillid, ansvar, projektioner, tilgivelse både af dig selv og andre, vision og målsætning.

Du får din egen workbook til Healing Your Heart-forløbet og sessionerne forgår over telefonen (eller Skype).

Pris for 3-4 måneders Healing Your Heart forløb
(13 ugentlige sessioner á 90 min + intro- og opfølgningssession)
12.900,- kr. + moms

“Jeg har fået meget med, som jeg kan bruge og bygge på i fremtiden. Annikas coaching giver ro og fred til selvfordybelse under selve forløbet, og hun støtter meget med sine kloge bidrag. Jeg føler jeg er kommet videre og har fået vakt min nysgerrighed til en endnu dybere selvforståelse.” – Britt, 51 år

Jeg tilbyder en 20-minutters gratis prøvesession, så du kan få en fornemmelse af, hvordan det er at blive coachet på denne måde. Book en gratis prøvesession her.