Det her citat så jeg på Facebook forleden, og det fik mig til at stoppe op. For hvor er det i virkeligheden tankevækkende, at én følelse har så meget at skulle have sagt.
Det med at lade os styre af vores frygt er nok ikke fremmed for de fleste af os. Jeg kan i hvert fald selv komme i tanke om tidspunkter, hvor jeg har haft 1000 gode grunde til, at jeg ikke skulle gøre det, jeg havde allermest lyst til at gøre.
Jeg er sikker på, at de fleste af os sikkert også kender den her indre, begrænsende stemme, der siger, “det er jeg nok ikke god nok til” eller “det går nok ikke” eller “hvad nu hvis det ikke bliver godt“.
Eller kender til det med at prøve at dække over vores usikkerhed og frygt.
I den sidste bog, Debbie Ford nåede at skrive, “Courage”, hævder hun, at “frygt er den største synder i forhold til at få det liv, vi drømmer om. Frygtens stemme er så overbevisende, at den lyder som sandheden. Den kan gøre os magtesløse og handlingslammede. Den kan overtage vores valg og handlinger. Og disse valg og handlinger skaber vores fremtid.”
Hvis du lader frygten styre så meget, at det begrænser dine handlemuligheder og du har selvsaboterende adfærdsmønstre, så begrænser det din frihed. Og det går ud over din livskvalitet.
Når vi er styret af vores frygt, træffer vi valg, der er baseret på det, vi tror, vil få os til at forblive trygge. Frygten får os til at tro på, at “det kan vi nok ikke” eller “prisen er alt for høj” eller “det er alt for uoverskueligt”.
Men hvis ikke, vi tager kampen op, vil denne her stemme blive højere og højere for hvert år, der går. Og i sidste ende kan den ødelægge alt det, vi har arbejdet for og drømt om.
Så hvad gør de fleste af os med vores frygt? (Hvis vi altså overhovedet er bevidste om, at det er den, der er på spil):
Det kan være, at vi prøver at fornægte den.
Måske spiser vi (lidt for meget).
Måske drikker vi (lidt for meget).
Eller måske bliver vi handlingslammede eller isolerer os.
Det kan også være, at vi hele tiden sørger for at holde os beskæftiget.
Hvad gør du når du mærker frygten?
Det at kunne stå i vores power er en fødselsret. Vi er alle sammen født powerfulde. Men nogle af os mistede noget af vores power under vores opvækst. Vi lukkede flere og flere sider af os selv ned. Som fx vores vrede, handlekraft, egoisme osv. Typisk de sider, vi ikke fik så meget ros for.
Det gør så, at vi som voksne kan komme til at savne disse sider. Fordi de udgør vores power. Det vil sige, vores evne til at sige fra, handle på vores drømme, passe på os selv og føle os værdige.
Men vores power er ikke forsvundet. Den har bare ligget i dvale. Og det eneste vi har brug for at gøre, det er at få åbnet døren til den igen.
Og det er det, skyggearbejdet kan. Det kan hjælpe os med at få adgang til de sider, vi mangler for at kunne føle os hele igen. For at kunne føle os powerfulde. For de sider kan vækkes til live igen. Hvis vi er klar til at lave arbejdet. Og det kræver noget af os.
Men hvis vi er villige til at se hudløst ærligt på os selv, kan vi få åbnet dørene og stille og roligt begynde at gøre de ting, vi måske har drømt om i flere år. Men måske bare har frygtet rigtig meget.
