Jeg bliver ret tit spurgt om, hvad forskellen er på skyggearbejde (integrative coaching) og traditionel coaching.
Det kan jeg sagtens forstå, fordi der er forskel.
Så her er – i min optik – de 3 mest markante forskelle:
1. Guidede visualiseringer er en central del af en skyggesession
Skyggearbejde er kendetegnet ved dybe og powerfulde visualiseringer. De er altid en essentiel del af en skyggesession.
Det betyder, at du mærker fremfor at tænke. Du skal ikke “regne den ud”, men bare være til stede og lade dig guide.
Og det er der selvfølgelig en grund til.
Skyggearbejde er en proces, der primært foregår i hjertet. Traditionel coaching derimod er en proces, der primært foregår i hovedet.
Men når vi lytter til vores hoved, er det vores ego, der har kontrollen.
I skyggearbejde mener vi, at transformation finder sted i hjertet.
Vores hoved er begrænset af det, vi ved. Og det, vi ved, har ikke kunnet – og kan ikke – bringe os derhen, hvor vores hjerte længes efter at være.
Så vi bruger vores vejrtrækning til at bevæge os fra vores hoved ned i vores hjerte. Vores vejrtrækning er det mest powerfulde redskab, vi har til at blive nærværende. Til at få adgang til alt det, vi har brug for.
Jeg er selvfølgelig præget af den måde, Debbie Ford lærte mig at lave skyggearbejde på. Jeg har aldrig oplevet en undervisningssession uden en guidet visualisering – uanset om undervisningen foregik live i San Diego eller via teleklasse, hvor jeg sad hjemme i min egen stue.
2. Skyggearbejde fører helt naturligt til en større grad af autenticitet
Når du begynder at kaste lys på det, der før har været gemt væk i mørket, bliver du helt automatisk bedre til at mærke dig selv. Du styrker simpelthen forbindelsen til din indre kerne. Dit autentiske jeg.
Det er blevet påvist, at der er en direkte sammenhæng mellem det at være lykkelig og at leve i overensstemmelse med vores sande værdier. Altså at leve autentisk.
Når du er sammen med andre har du ofte en maske på – eller en persona. Det er ikke altid skidt. Nogle gange kan det være nødvendigt at optræde med en vis form for maske i vores daglige liv.
Men du har også brug for at smide masken.
At kunne udtrykke dit autentiske jeg er en forudsætning for dit velbefindende. Det øger dit selvværd og din evne til at knytte stærke relationer til andre. Så det er både meningsfyldt og motiverende for os mennesker at leve autentisk.
Vi har brug for at vide, hvem vi er og hvad vi står for.
Lige præcis dét kræver en god forbindelse til vores indre kerne – den specielle connection mellem krop, tanker og følelser.
Det er ikke min personlige erfaring, at traditionel coaching i samme grad fører til større autenticitet.
3. Skyggearbejde er en mere dybtgående form for coaching
Skyggearbejde er dybt arbejde.
Det er et arbejde, hvor vi dykker ned og kigger på det, som vi måske har brugt det meste af vores liv på at undgå at kigge på.
Negative oplevelser, skam, svigt, krænkelser, hemmeligheder, savn, sorg. Bestemte følelser og egenskaber, som vi synes (eller har lært) er pinlige, skræmmende eller værdiløse. Det, der er sket i vores fortid, bringer vi med os. Det er en del af os. Også selvom vi beslutter os for, at vi ikke vil kigge på det. Det har det med at dukke op alligevel.
Som Debbie Ford altid sagde:
“If you don’t deal with your shadow, it will deal with you.”
Vi kan ikke ændre på alt det, der er sket i fortiden. Men vi kan reparere rigtig meget. Ikke ved at nøjes med at ridse lidt i overfladen. Men ved at have modet til at vende os mod det, vi har vendt os fra. Og forsøge at forstå, hvordan det har påvirket os.
Skyggearbejde er ikke symptombehandling.
Her tager vi fat om nældens rod. Laver det indre arbejde, der skal gøres. Inden vi går vi ud og handler i den ydre verden.
Det kan tage tid, og det er sjældent et quick fix. Men jeg tænker også, at det er den eneste måde, vi virkelig kan rykke os på. Og præcis derfor, at resultaterne er vedvarende. Der synes jeg nogle gange, at traditionel coaching kommer lidt til kort. At der oftere opleves en “her og nu”-effekt.
Det er i hvert fald min holdning.
