Derfor skal du tilgive

Har du en person i dit liv, som du har svært ved at tilgive?

Hvis du er som folk er flest, kan du formentlig komme i tanke om mindst én.

Debbie Ford sagde de vise ord: “Forgiveness is the hallway between the past and the future.”

Altså tilgivelse er gangen mellem din fortid og din fremtid.

Det er rigtig svært at skabe en virkelig inspirerende fremtid, hvis vi hele tiden hænger fast i noget i fortiden. Derfor er tilgivelse et nødvendigt skridt, hvis vi gerne vil se fremad og komme videre med vores liv.

 

Tilgivelse er et valg

 

Tilgivelse er et bevidst, modigt og selvkærligt valg. Det er en gave, vi giver os selv. Det er ikke en gave, vi giver en anden. Når vi vælger at tilgive, er det ikke fordi, at vi lader personen gå fri. Det at tilgive betyder heller ikke, at vi fjerner ansvaret fra deres valg og handlinger. De er stadig ansvarlige for deres valg og handlinger. Det er ikke fordi, vi siger, at det, du gjorde ved mig var okay. Vi kan sagtens sige, at det, du gjorde ved mig var på ingen måde okay, men jeg tilgiver dig for min egen skyld.

Vi beslutter os for, at vi ikke længere vil lade den her person fjernstyre vores liv. For når vi ikke har tilgivet, føles det som om, at den anden person, som vi er så vred på, nærmest styrer vores tanker, følelser og adfærd.

Det er virkelig ubehageligt.

Og man føler sig ret så magtesløs.

Vi kan både tilgive andre, og vi kan tilgive os selv. Vi kan tilgive andre for alle de måder, hvorpå de har skuffet os, brudt vores tillid, svigtet os eller på andre måder krænket os. Og vi kan på samme måde tilgive os selv for vores fejltagelser, dårlige beslutninger, negative reaktioner, begrænsende tanker osv. Vi kan tilgive os selv for alt det, vi har fået ting til at betyde om os.

 

Tilgivelse:

 

  • Letter vores sind og hjerte
  • Støtter os i at finde tilgivelse for os selv og andre
  • Åbner os op for nye perspektiver
  • Slipper vores sjæl fri
  • Åbner op for en ny fremtid

Når vi ikke tilgiver, holder vi fast i bitterheden, vreden og naget. Og vi bliver tynget af det, vi slæber rundt på.

Betyder det så, at vi skal til at se personen igen (hvis vi har afsluttet kontakten)?

Nej, det betyder det ikke.

Vi kan sagtens tilgive en person på afstand. Vi kan sagtens tilgive personen for vedkommendes dårlige adfærd over for os, men stadig vælge at passe på os selv ved ikke at have kontakt til personen.

 

Når vi tilgiver:

 

  • Forstår vi på et dybt plan, at enhver oplevelse i vores liv indeholder spiren til en eller anden værdifuld gave, lektie eller visdom
  • Finder vi villigheden til at se på oplevelsen med nogle nye øjne
  • Accepterer vi oplevelsen præcis som den fandt sted
  • Giver vi slip på ethvert ønske om, at tingene burde eller skulle have været anderledes

Tilgivelse er en af de ting, hvor der er alt at vinde, og intet at tabe.

Er det nemt?

Næh. Det er det langtfra altid.

Men det finder mere naturligt sted, når vi opgiver håbet om en ny fortid ✨

Del denne post

Måske vil du også synes om

Generelt

Derfor skal du tilgive

Har du en person i dit liv, som du har svært ved at tilgive? Hvis du er som folk er flest, kan du formentlig komme

Skyggearbejde giver dig en større frihed, lethed og balance.

Få mine 10 bedste tips til at leve dit liv i balance